Der er flere faglige og håndværksmæssige uddannelser, der giver dig merit for de første 3 semestre og dermed direkte adgang til maskinmesteruddannelsens 4. semester.
De relevante erhvervsuddannelser ligger inden for jern- og metal-området eller el-faget. Nedenfor kan du se eksempler på disse, uden at alle dog er listet op. Kontakt gerne studievejledningen for afklaring, om din uddannelse giver direkte adgang.
Eksempler på relevante erhvervsuddannelser:
- Industritekniker
- Maskinarbejder
- Automatik
- Kølemontør
- Smedefagene
- Elektromekaniker
- Mekaniker
- Elektriker
- Værktøjsmager
- Procesoperatør
- Skibsmontør
Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan, efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde, ud fra en realkompetencevurdering, træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Fredericia Maskinmesterskole kan udarbejde en realkompetencevurdering.
Kontakt studievejledningen for nærmere oplysninger om ovenstående.
Optagelsesprocedure
Undervisningen på Fredericia Maskinmesterskole begynder i januar og i august på alle semestre, også adgangskursus.
For information om ansøgning klik her.