Certifikater og autorisationer

En maskinmesteruddannelse giver dig mulighed for erhvervelse af en række næringsrettigheder i form af certifikater og autorisationer. For at opnå disse rettigheder kræves relevant praktik eller erhvervserfaring og i visse tilfælde supplerende kurser eller uddannelse.

Nedenfor ses en ikke udtømmende liste over nogle af muligheder som maskinmesteruddannelsen giver:

  • Autoriseret elinstallatør
  • Kedelpassercertifikat
  • Køleautorisation
  • Autorisation til indregulering af større gasfyr
  • Certifikat som sagkyndig i henhold til trykbeholderbekendtgørelsen 
  • Sønæringsbeviser som vagthavende maskinmester
  • Skibsmaskinmester af 2. grad
  • Skibsmaskinmester af 1. grad
  • Skibsmaskinchef


Foruden de nævnte næringsrettigheder er maskinmesteruddannelsen et godt grundlag for videreuddannelse både inden for de tekniske og merkantile områder.

 

Vi henviser til de respektive styrelser, uddannelsessteder og Maskinmestrenes Forening for yderligere information.