Uddannelsens opbygning

Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold er en uddannelse på bachelorniveau, som udgør 60 ETCS-point og svarer til ét års fuldtidsstudie.

De fleste vælger at gennemføre hele uddannelsen, men det er også muligt at tage enkelte moduler efter fagligt behov. Uddannelsen gennemføres på deltid, så du fortsat arbejder, mens du studerer. De fleste er 2-3 år om at færdiggøre uddannelsen. 

Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold består af tre obligatoriske moduler (30 ETCS-point), to-tre valgfri moduler (15 ETCS-point) samt et obligatorisk afgangsprojekt (15 ETCS-point).

Obligatoriske moduler

De tre obligatoriske moduler udgør uddannelsens fundament og består af:
•    Vedligehold 1: Pålidelighed, teknik og metoder
•    Vedligehold 2: Ledelse, organisation, økonomi og information
•    Ledelse, kommunikation og teamrelationer

Hertil kommer det obligatoriske afgangsprojekt hvor du har mulighed for at udforske en afgrænset problemstilling inden for vedligehold og driftsoptimering.


Valgfri moduler

Du har for alvor mulighed for at skræddersy uddannelsen til dit behov og specialisere dig med valgfri moduler. De aktuelle valgmoduler er: 
•    Asset Management
•    Energi & Forsyning
•    Vedligeholdsøkonomi
•    Energioptimering & vedligehold
•    Offshore Wind O&M

Det er også muligt at vælge moduler fra andre diplomuddannelser. Læs mere om dine muligheder for at sammensætte valgfag her og find en oversigt over alle uddannelsens moduler i studieordningen 
 

Undervisning