Event med Datacenterindustrien

Maskinmestre er ansat i en nærmest uendelig vifte af brancher, og en af de nyere tilkomne er datacenterbranchen. 
Et datacenter er et stort anlæg, som skal være kontinuerligt i drift og helst ikke må have nedetid. Branchen efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og det er netop der, maskinmestrene kommer ind med deres store indsigt i drift og vedligehold.

Danish Data Center Industry og Fredericia Maskinmesterskole, er vært for et arrangement den 5. februar 2020 med fokus på, hvordan man imødekommer de efterspurgte kompetencer og færdigheder i datacenterindustrien. 

Datacenteroperatører samt leverandører til industrien er inviteret med for at give input vedrørende de kompetencer, industrien efterspørger. Uddannelsesinstitutioner samt certificeringsorganisationer vil efterfølgende give indblik i de forskellige programmer, som er målrettet branchen.

Formålet med mødet er at skabe en dialog mellem industrien og uddannelsesinstitutioner med udgangspunkt i at skabe tværgående samarbejde. 

Deltagere: Datacenteroperatører, leverandører, konsulenter, uddannelsesinstitutioner, uddannelses- og certificeringsorganisationer, kommuner.

Mødet vil foregå på engelsk og dansk, idet der er udenlandske oplægsholdere.

Se mere info og tilmeld hos Datacenterindustrien.
 

Event