Procedure

Nedenstående er FMS' procedure for udlandsophold

Proceduren er her i en forkortet version. Den fulde procedure kan ses i IMPROVE, skolens kvalitetssystem.

Formål:

Formålet med proceduren er at sikre, at der tilvejebringes den rigtige og tilstrækkelige dokumentation, når studerende læser ECTS-point uden for regi af Fredericia Maskinmesterskole (FMS).

Fremgangsmåde:

Forhåndsgodkendelse af merit
Til søgte uddannelsesinstitutioner er det altid nødvendigt med en forhåndsgodkendelse af merit. Den studerende kan indhente forhåndsgodkendelse hos Susanne Ketill.
Ved udlandsophold skal undervisningen kunne give merit for både ledelse og valgfag.

Korrekt registrering af studieaktivitet
Den studerende meddeler Heidi Sørensen og Annette Rungstrøm, at man er på udlandsophold, medmindre der allerede er angivet udlandsophold ved valg af valgfag.

Refusion af beløb
Gitte Hansen behandler ansøgninger om refusion af det betalte til de enkelte uddannelsesinstitutioner. 
Gitte skal modtage følgende:

  • Et udfyldt eksemplar af dokumentet ”Udlandsstipendium til studieophold som led i dansk uddannelse”.
  • Dokumentation for optagelse inkl. start og sluttidspunkt
  • Dokumentation for studieafgift (faktura)
  • Kopi af bankoverførsel
  • Forhåndsgodkendelse for merit for studieopholdet skal vedlægges. Det betyder, at hvis I ikke kan få de fag, som er angivet i den oprindelige forhåndsgodkendelse, skal I sende en mail til Susanne, der angiver ændringerne, således at der kan udarbejdes en ny erklæring.

Registrering af merit
Ved hjemkomst skal den studerende aflevere beviser for beståede fag, således at meritten kan indføres i systemet. Beviserne skal afleveres til Karsten Jepsen og Annette Rungstrøm.