MSSM 2019 i Esbjerg

MSSM 2019


På Fredericia Maskinmesterskole er vi glade og stolte over at være medarrangører af MSSM i 2019.

MSSM er en årlig konference, hvor det maritime erhverv mødes og drøfter sikkerhed, sundhed og miljø. I løbet af to dage vil der være foredrag, workshops og præsentationer.
Konferencens mål er at samle alle i Det Blå Danmark: Rederier, myndigheder, forskning, virksomheder og maritime skoler, som arbejder med arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, trivsel, samarbejde, ledelse og miljø på kontor og til søs. Dermed er det en god lejlighed til at møde kolleger på tværs af organisationerne og udvide sit netværk i branchen.

I 2019 vil MSSM finde sted den 5. og 6. september, dels på FMS Esbjerg og dels på SDU’s Center For Maritim Sundhed og Samfund, som er nabo til FMS.
Temaet for konferencen i 2019 vil være Et Fælles Ansvar, og programmet er allerede ved at blive sammensat. Der er nedsat en bredt sammensat styregruppe med dybe rødder i erhvervet, og en af skolens erfarne, maritime lektorer, Ole Månsson, er projektleder for planlægningen af konferencen.

Rektor på FMS, Torben Dahl, udtaler: ”Det er med stor glæde, at FMS er med i planlægningen og afviklingen af den årlige MSSM-konference i 2019. Konferencen er et meget vigtigt element for udbredelse af ny viden inden for sikkerhed, sundhed og miljø i den maritime branche.”

Vi på Fredericia Maskinmesterskole håber, at rigtig mange inden for det Maritime Danmark har lyst til at deltage i denne vigtige konference.

Vi ses i Esbjerg!


Du kan holde dig opdateret på www.mssm.dk 

FMS Esbjerg