Underviserpraktikant på FMS Esbjerg

Isak underviser BM4

Isak, der går i 9. klasse på Nordre Skole i Bramming, havde valgt at komme i erhvervspraktik som underviser på FMS Esbjerg for at stifte bekendtskab med maskinmesteruddannelsen. I hele uge 45 havde BM4 og vi andre fornøjelsen af Isaks selskab.

Isaks refleksioner over ugen:

Mandag:Isak ved tavlen
Besøg på Gas Turbine Services som arbejder med at reparere gasturbiner i Esbjerg. Det var et rigtig spændende besøg som jeg lærte rigtig meget af, og det gjorde mig meget nysgerrig.

Tirsdag:
Tirsdag var jeg nede i værkstedet ved Jens. Der var jeg med i undervisningen i el som på trods af sværhedsgraden lærte mig meget om strøm.

Onsdag:
Jeg fulgte med i undervisningen og blev sat sammen med nogen studerende, som jeg skulle lave en opgave med. Det var rigtig sjovt og de var gode til at inddrage, selvom jeg var på et andet niveau.

Torsdag:
Torsdag forberedte jeg mig på at undervise BM4-klassen i regulering af dampkedler, som jeg havde fået materiale om mandag, da jeg kom.

Fredag:
Fredag var en meget spændende og sjov dag. Jeg underviste klassen, som jeg synes gik rimeligt godt trods alt, og bagefter tog vi ud til seniorværkstedet ved B&W Vølund hvor vi så på en rigtig dampkedel.

Alt i alt så var det en rigtig god uge som jeg med glæde gjorde igen.

Tak for besøget, Isak! 

Isak underviser