Du bruger en ældre version af browseren Internet Explorer

For at kunne bruge fms.dk og af sikkerhedsmæssige årsager, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer.

 

Maskinmesteruddannelsen kvalitetsstemples

Maskinmesteruddannelsen ved Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er indstillet til positiv akkreditering ved Akkrediteringsrådet. Det er Akkrediteringsrådets opgave at sikre og synliggøre kvalitet og relevans af de videregående uddannelser i Danmark.
Da FMS er indstillet til positiv akkreditering, har vi nu garanti for at den maskinmesteruddannelse vi udbyder, kvalitetsmæssigt lever op til de krav, der stilles til en professionsbacheloruddannelse.
Vi har hele tiden haft en formodning om at vi havde det rigtige niveau, men det er betrykkende nu at have det dokumenteret for omverdenen.
At få uddannelsen akkrediteret har været en lang proces og har involveret alle på skolen inklusive de studerende. Noget af det som blev bemærket på Fredericia Maskinmesterskole var engagement fra alle på skolen og overensstemmelse med opfattelsen af tingene, fra ledelse til undervisere til de studerende.  Endvidere er kursuscentret, Center for Drift og Vedligehold, med til at sikre den faglige udvikling af uddannelsen. F.eks. udbydes fag fra vores diplomuddannelse i vedligehold som valgfag på maskinmesteruddannelsen.
Du kan læse indholdet i indstillingsrapporten fra Dansk Evalueringsinstitut her.