Du bruger en ældre version af browseren Internet Explorer
For at kunne bruge fms.dk og af sikkerhedsmæssige årsager, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer.
Studerende
Har du spørgsmål til uddannelsen?
Torben kan svare på næsten alt.
Torben Dahl
Tlf.: 21775747
td [at] fms [dot] dk
7. Maj 2010
Forventningerne til fredagens fodbold arrangement i Viby ved Århus var skruet helt i top. Fodboldstøvlerne var pudset, fodboldtøjet vasket og øllene var kolde, da kampen om vandrepokalen blev sat ind. Fredericia Maskinmester Skole var talrigt repræsenteret med vores syv hold, hvori blandt ét hold var bemandet af undervisere. SIMAC var før turneringen i besiddelse af vandrepokalen, og vi var fast besluttet på at vi skulle have pokalen med tilbage til Fredericia senere på dagen.
Afgang fra Fredericia Maskinmester Skole var kl. 08.15, og vi ankom til boldbanerne i Viby i ret tid til at kunne få diskuteret de taktiske oplæg inden kampstart kl. 10.30.
Vejret var ikke som forventet, da blæsten var hård, og kulden bidsk. Dette tog de fleste dog med et gram salt, og kompenserede for dette ved at give en ekstra indsats på banen, for på den måde at kunne holde varmen i shorts og t-shirts.
Resultaterne fra vores kampe var blandede. Nederlagene var store, sejrene fortjente og lighederne store, da kampene imellem de forskellige maskinmester skolers hold blev spillet over hele formiddagen og en del af eftermiddagen.
Holdene fra Fredericia Maskinmester Skole fik desværre ikke nok sejre til at kunne tage pokalen med hjem, på trods af den kæmpe indsats alle ydede. Det gik dog noget bedre for værterne, som midt på eftermiddagen kunne spille finalen mellem to af deres mange hold.
Dermed er vandrepokalen nu i hænderne på århusianerne, indtil vi næste år igen tager kampen op for at få pokalen til Fredericia, når fodboldturneringen dér bliver afviklet på hjemmebane.
Fodboldfesten fortsatte senere på Århus Maskinmester Skole, hvor god mad blev serveret og dejligt kolde fadøl skænket.
Vi vil fra Fredericia Maskinmester Skoles side gerne takke Århus Maskinmester Skole for det gode arrangement, samt alle FMS´s elever og undervisere for den store indsats ved fodboldbanerne.
Vi ser frem til at vi næste år igen forhåbentligt er stærkt repræsenteret på plænen.
Men FMS, lad os denne gang beholde pokalen i Fredericia!
Skrevet af Troels W-J Høj, Studierådsformand
Maskinmestrenes fodboldturnering
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Genveje
Moodle Ny
Aktivt
De studerendes side
Præg din hverdag og få indflydelse
Skemaer
Se f.eks hvilke timer du skal have i morgen
Få tilsendt brochure
Få mere info om maskin-mesteruddannelsen.