Du bruger en ældre version af browseren Internet Explorer

For at kunne bruge fms.dk og af sikkerhedsmæssige årsager, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer.

Studerende

Har du spørgsmål til uddannelsen?

Torben kan svare på næsten alt.

Torben Dahl
Tlf.: 21775747
td [at] fms [dot] dk

Besøg hos B&W Scandinavian Contractors

April 2010

BWSC var så flinke at hjælpe os med støtte til vores studietur til Prag, kort før påsken. Aftalen med BWSC var, at de imod økonomisk støtte gerne ville have lov til at fortælle hvad deres firma laver. 

Turen gik fra Fredericia Maskinmesterskole kl. 10 tirsdag d. 20. april. Vi kørte i 2 biler mod Sjælland og Allerød, hvor deres hovedsæde er placeret. Turen gik fint hele vejen uden hovedstadens berygtede kødannelser.

Vel ankommet til Allerød blev vi ført ned i deres kælder hvor deres konferencerum er, der blev vi budt på kage og sodavand. Vi fik introduceret firmaet som har eksisteret siden 1904, det var en del af Burmeister & Wain i København indtil 1980, hvor de blev et selvstændigt firma. I 1990 blev de købt af Mitsui Engineering og Shipbuilding Ltd.

BWSC projekterer, opfører, vedligeholder og kan evt. finansiere hele byggeriet. De leverer totalløsninger, såkaldte nøgleløsninger. Hvor de sørger for alt indtil anlægget kan overdrages. Deres hoved produktions emne er diesel drevne kraftanlæg, de projekterer også enkelte gasanlæg. Derudover har de mange andre interesser, såsom reduktion af forurening, bio anlæg og andre lignende anlæg. De renoverer og istandsætter ældre anlæg. Laver service og udfører generelt vedligehold.

Under besøget mødte vi bla. 2 maskinmester studerende fra Københavns Maskinmesterskole. De var i gang med at projektere et nyt anlæg, der skal hjælpe et firma på Bahamas. Firmaets problem var, at de indtil nu havde været nød til at fragte brugt smøreolie, der havde været brugt på deres kraftanlæg, væk fra øen. Der havde ikke været mulighed for at bruge, regenerer eller komme af med olien på forsvarlig vis. De skulle projektere et anlæg der kunne bruge olien som brændstof og derved omdanne det til elektricitet. Problemet med et sådan anlæg er at udnyttelsen er meget lav og bliver derfor ikke bygget normalt, da virkningsgraden ligger på omkring 10 %.

Vi mødte også servicechefen og en af hendes medarbejdere. De fortalte begge om hvad de lavede og hvordan deres arbejdsdag kunne foregå, enten ude i verden eller hjemme på kontoret i Danmark.  Derudover fortalte de, at BWSC bruger mange maskinmestre i deres firma, både på kontoret og ude i verden.

Turen gik hjemad mod Fredericia kl. 15 efter en spændende dag hos BWSC. Hvorimod turen gik fint imod København, var det svært at komme derfra. Alle andre forlader åbenbart også København om eftermiddagen, så vi måtte holde stille og se på landskabet og alle de andre frustrerede bilister på Ring 3.

4. Semester takker for støtten og muligheden for at finde ud af mere omkring Burmeister & Wain Scandinavian Contractors.       

Genveje

Moodle Ny

Aktivt  

De studerendes side

Præg din hverdag og få indflydelse  

Skemaer

Se f.eks hvilke timer du skal have i morgen  

Få tilsendt brochure

Få mere info om maskin-mesteruddannelsen.