Studiemiljø og -liv i Fredericia

Nedenfor kan du læse lidt om hvad der rører sig på og uden for skolen. Find også Fredericia Maskinmesterskole på Facebook, hvor du kan se billeder og følge med i, hvad der ellers sker. 

Skolen

Skolen i Fredericia ligger centralt placeret tæt på havnen og byen, med udsigt over havnen. Den ligger kun få kilometer fra motorvejen og banegården, hvilket gør det muligt let at komme til og fra skolen. Byen er nem at komme rundt i både til fods, på cykel og med kollektiv trafik.

På skolens gangarealer er der placeret borde og stole, der er velegnede til gruppearbejde. Der er desuden grupperum i Bygning D og på 1. sal i Bygning C. I forbindelse med gruppearbejdsfaciliteter hænger der altid en skærm, som man kan koble en computer til, så alle kan se med.

Der er tekøkkener på hver etage i Bygning A og C, samt i stueetagen i Bygning D, hvor der er mikroovn og køleskab, så det er nemt at holde madpakken kold eller varme mad. 

Skolen har egen kantine, som serverer dejlig, hjemmelavet mad til studerende og personale. Vær opmærksom på, at skolen er kontantløs, og der kan derfor kun betales med studie- eller betalingskort.
Der kan desuden købes kaffe, slik og sodavand fra automat. Her kan der kun betales med studiekort. Du kan overføre penge til dit studiekort i kantinen.
Vær opmærksom på, at køb af kaffe/slik/sodavand og print er to forskellige konti, og der skal tankes op på to forskellige måder, selvom begge dele kører over studiekortet.

Slagsiden

Slagsiden er navnet på fredagsbaren i Fredericia. Baren ligger i samme bygning som kantinen, og bliver drevet af studerende på BM5. Overskuddet går til studieturen der ligger på BM6.
Fredagsbaren er kun for skolens studerende og ansatte.

Find og like Slagsiden - FMS på Facebook

Studieliv Esbjerg

Arrangementer

Der bliver hvert år afholdt diverse arrangementer både på og uden for skolen. Nedenfor ser du en liste over arrangementer, som studerende i Fredericia og Esbjerg har/har haft mulighed for at deltage i. OBS: Listen er ikke udtømmende.

  • Introtur for BM4
  • Gårdfest
  • Vestkystløbet
  • Mountain bike
  • SEPE Bike Challenge
  • Den Gyldne Volleyball
  • Kongekampen
  • Bike & Run Stafetten
  • Fodboldturnering med de andre maskinmesterskoler
  • Fester og arrangementer med andre uddannelsesinstitutioner 
  • m.m.

Derudover er det bare med at holde øje med opslagstavlerne, om der sker noget sjovt - eller selv arrangere!

Studieby Fredericia

På hjemmesiden Studieby Fredericia har Fredericia Kommune samlet alle de oplysninger, du har brug for som studerende i byen. Der er information om studieboliger, bylivet, koncerter og andre arrangementer. Du kan også læse om det åbne værksted Bülows Makerspace, hvor man bl.a. kan arbejde med 3D-printere.

Studieby Fredericia