Energi & Forsyning

Inden 2030 skal Danmark reducere CO2-udslippet med 70 procent. Men hvad betyder kravene til fremtidens energi og forsyning for drifts- og vedligeholdsarbejdet i din virksomhed?

På modulet Energi & forsyning dykker vi dybere ned i den grønne omstillings politiske, juridiske, kommercielle, regulatoriske og tekniske vilkår og problematikker, som påvirker vedligeholdet og driften i din virksomhed.

Du lærer at anvende de nyeste metoder inden for energi og forsyning, som forbereder dig til fremtiden og skaber helt nye muligheder for dit praktiske arbejde i hverdagen.

Fremtidens krav til vedligehold

Mere konkret vil du på modulet arbejde med fremtidens energiforsyning og teknologi, energilagring, konvertering af energikilder, ledelse og samfund samt vand og spildevand.

Når du har gennemført modulet, er du i stand til at planlægge og eksekvere nye CO2-reducerende tiltag, og du opnår stor indsigt i relevante grønne teknologier, de økonomiske konsekvenser og kravene til tekniske virksomheder midt i den grønne omstilling.

Undervisningen er meget praksisnær og består af både teoretiske oplæg, dialog og refleksion. Vi prioriterer at inddrage konkrete eksempler fra din hverdag, så du får værktøjer, du kan anvende med det samme i din hverdag.

Læs mere og tilmeld dig Energi & forsyning

OBS: For dig med særlig interesse i energi, tilbyder vi også valgmodulet Energioptimering & vedligehold