Corona: Skolen lukket indtil 17. januar

Opdatering, 6. januar 2021

Skolen er fortsat lukket, indtil videre til og med 17. januar.

Enkelte aktiviteter/eksaminer afvikles på skolen i uge 1, men øvrige eksaminer/prøver i uge 2 og 3 afvikles online. Dette inkluderer også bachelorforsvar.

Skolens ledelse afventer udmelding fra myndighederne, før der kan tages beslutninger vedr. afholdelse af dimission. Information udsendes til de kommende dimittender.

Nuværende studerende skal holde sig opdateret via Moodle og studiemail vedr. eksaminer og semesterstart. Indtil videre skal man møde ind til undervisning iflg. skema.

Kommende studerende kan se det foreløbige program for semesterstart her. Man bedes dog holde sig opdateret i tilfælde af ændringer.

 

10. december 2020

På regeringens pressemøde den 10. december blev yderligere 31 kommuner lukket ned, deriblandt Fredericia.

Det betyder, at:
• fra fredag den 11. december kl. 16.00 og frem til og med den 3. januar 2021 omlægges al undervisning til online via Teams, undtaget allerede planlagt simulatorundervisning.
• alle ansatte undtagen implicerede i simulatorundervisning, eksamener og kritiske funktioner skal arbejde hjemmefra.
• el-autorisationsprøve tirsdag den 15. december afvikles undtagelsesvis som planlagt med fysisk fremmøde på skolen. Der sørges for rigtig god afstand.
•  skriftlig dansk for adgangskursus mandag den 14. december afvikles hjemmefra.
• alle andre prøver planlagt i januar måned ændres ikke p.t., men man skal være forberedt på, at alt kan blive uden fysisk fremmøde.     

Esbjerg Kommune er ikke lukket ned, og derfor fortsætter hverdagen som hidtil på FMS Esbjerg.